Udstyr

 

 

Køb af bolde:

Vi har købt stort ind af bolde og vi videresælger derfor til kostpris.

Stiga ITTF XXX-bolde 3 stk. kr. 24,- (kontakt Lars Rasmussen)

 

Generelt omkring udstyr

At købe bordtennisudstyr, især bat, kan være svært hvis man ikke har den rigtige rådgivning.

Du kan henvende dig til trænerne, Johnny Christensen (Formand) eller Lars Rasmussen (Kasserer) hvis du har brug for et godt råd.

Vi har en samarbejdsaftale med en bordtennisleverandør og indkøb gennem klubben kan give rabat i forhold til normal salgspris.

 

Nybegyndere (1 til 2 års erfaring):

Bat kan lånes i klubben indtil man har fået interesse for sporten og vil have sit eget bat.

Der kan købes bat som henvender sig specielt til nybegyndere og prislejet er omkring kr. 300,-  Nybegynderbat er ikke så hurtige, men har de nødvendige egenskaber som kræves for at lære at slå de rigtige slag.

 

Let øvede spillere:

Efter nybegynderbattet skal man have et bat som er lidt hurtigere og kan skrue mere. Ca. pris omkring kr. 450,-

 

Øvede spillere:

Øvede spillere skal have bat med meget fart og meget skru.

På dette niveau genbruger man ofte battræet fra sit tidligere bat og skrifter kun den rød og sorte gummibelægning.

Prisen på gummibelægningerne er meget forskelling men topudstyret koster ca. 250-300 kr. pr. gummiside.

Klubbens bedste seniorspillere benytter belægningstykkelse på 2,0 til 2,3 mm og skifter 1-5 gange pr. sæson.

 

 

Generelt:

I forhold til andre sportsgrene, betyder udstyret i bordtennis utroligt meget. Bordtennisbattet skal være iorden hvis man skal have mulighed for at lære spillet rigtigt at kende. Bat som kan købes i supermarkedet eller legetøjsbutik kan ikke anbefales til rigtig bordtennis.

Men de kan være udmærket til brug i skolen til f.eks "rundt om bordet".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


 

 

 

Allerød BTK